Arkaden

Indgangen til Arkaden er gemt i det fjerneste hjørne af smøgen. Et utiltalende sted med klaprende skraldespande og henkastet affald. Man skal være lokalkendt for at finde og åbne døren. Håndtaget binder af gamle malingsrester. En materet rude viser vej.

-

Det er et stort rum. Tapetet er skallet af for længe siden og erstattet af beige maling. Rødbrune træpaneler indrammer den ene side, som er dækket af store indbyggede skabe. De to dobbeltdøre står delvist åbne, og gulvet er dækket af et nedslidt mørkt tæppe. Det eneste møblement er to enkeltsenge, som er skubbet sammen under vinduet.

Rummet er til leje. Der er jævnligt fremvisning.

En kvinde og en ung pige står foran de åbne skabsdøre. Pigen har langt lyst hår og er iført løse jeans, som hænger nede på hofterne. Røv har hun ikke noget af, og de spidse albueben stikker ud fra den stribede T-shirt.

Kvinden er klippet i en mørk page. Også hun er klædt i jeans. Forskellen er den velformede røv. Hendes T-shirt er grålig, og et læderbælte anes i taljen. Kvinden stikker sin overkrop ind i skabet, mens pigen svagt ryster på hovedet og står ubevægelig. Med mellemrum lægger hun sine lange tynde arme om sin mave, som om hun frøs.

Kvinden dukker frem fra skabet, ser skarpt på pigen, og bøjer sig så ned efter sin håndtaske på gulvet.

En stribe gråligt sollys finder vej gennem vinduet og lægger sig bølgende over vattæpperne. Støvkorn falder i striben.

-

Der ligger en sammenrullet slange under trappen op til første sal. En svag lyd af spillemaskiner høres deroppefra. Det er en velvoksen slange, svagt sølvgrå med mørke partier. Den ligger rullet sammen som en klæg kransekage med hovedet let hvilende på toppen. De ravgule øjne lyser i mørket, mens den våger over arkaden.

Der har til dags dato ikke været oplysninger om at den har hugget efter nogen. Alligevel går rengøringsfolkene udenom den, når de mopper arkaden i den stille time mellem 3 og 4.

-

Lulu har sin butik i den tredje skuffe i kommoden. Den store kommode, som vender ud mod torvet. Den er lige så høj som en ranglet teenagedreng med blytunge skuffer og hemmelige bunde. Den glinser i mørkt træ, og ingen ved, hvor den kommer fra, men nu er den Lulus.

Hvor Lulu kommer fra, er heller ikke helt klart. Hun siger, at hendes forfædre dyrkede Voodoo på Jamaica.

Skuffe nummer tre er nu meget reel, og butikken har åbent, når Lulu er hjemme. Også om natten. Så høres tre små rap på siden af kommoden. Et dybt suk lyder fra Lulu, som langsomt ruller sin fede krop i oprejst position. Handlen foregår hurtigt og lavmælt.

Få minutter senere høres på ny et dybt suk fra Lulu, når kroppen rammer madrassen på gulvet med et slask.

-

Det massive oliefyr står i kælderen. Det er ikke helt almindeligt. Højden alene gør forskellen. Det brummer og hvæser hver fjerde time, og alting ryster, hvis ikke brændstoftilførslen er regelmæssig. Det store ildelugtende rum er arkadens hjerte. Her huserer smeden og lappen. Det har de gjort lige så længe nogen kan huske. Smeden hamrer og banker, mens lappen sutter slanger.

Indviklede gange omgiver hjertet. Damp ligger langs loftet i snørklede mønstre, og ikke nærmere navngivne dyr bor i hjørnerne. Man skal ikke gå forkert. Der er nu heller ikke mange, der kommer i kælderen. Ikke engang direktøren for arkaden. Han sender breve med eksotiske frimærker, når han skal orientere hjertet. Det passer smeden og lappen udmærket. De er ikke meget for jakkesæt. De vil hellere skrue og sutte.

Og sådan tager den ene dag den anden, mens bæstet brummer og hvæser.

-

Torvet er rektangulært. Der er ingen vinduer, kun et dæmpet lys. Det store springvand i midten har sin egen rytme af sekvenser i døgnets løb. Det er tilpasset publikum. Om formiddagen springer det i små elegante loops, som får de små i klapvogne til at hvine. Sent på aftenen falder vandet i glitrende kaskader, som invitation til kys.

Torvet er arkadens samlingspunkt. Her kommer alle forbi, i større eller mindre utilpasset grad. Som klicheer af skibe passerer de hinanden, giver plads, støder sammen, eller læner sig ærme mod ærme med små forsigtige smil.

-

De fylder hele gangens bredde med deres lange hjemløse lemmer og knækkede stemmer. De ligner hinanden. Samme forpjuskede hårtotter, klare øjne bag tykke brilleglas og bukser, der stumper. De ler og skubber i et ældgammelt ritual. Alle er bevæbnede med firkantede skumgummipuder uden betræk.

På de skingre stemmer kan man forstå, at gruppen er på vej i biografen, som også ligger i Arkaden. Måske er der nøgne damer. Stemmerne knækker, og ivrigt viftende med skumgummipuderne, er de hurtigt væk.

Gangen ligger igen øde hen. En duft af billig deo og fodsved hænger langs væggene.

-

Den eneste lyd der høres i rummet med de tre skrivemaskiner er en stille hvæsen, når linjen skifter. De tre mænd har sparsom hårvækst. De taler ikke sammen. Enhver passer sit, og pauserne bruges ved spillemaskinerne længere nede ad gangen.

Rummet er ørkesløst, tobaksgulnede vægge og indfaldent møblement. Det grønternede linoleum er slidt i pletter. En glemt kaffekop samler skind på gulvet i det fjerneste hjørne. Her er ingen vinduer, og døren giver sig lidt, når man åbner den. I gamle dage måtte man ryge herinde. Det må man ikke mere.

-

1. udkast, måske…

Explore posts in the same categories: Kort prosa, Skribleri generelt

Tags: arkaden

You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.