Barnet
Huset skulle snart rives ned
resterne af et fortygget hvepsebo lå i gullige flager rundt om fars billede
en nældens takvinge lå sammenfoldet på det snavsede parketgulv
ovale spindelvæv hang i klaser
når hun kom tæt nok på, kunne hun se rester af flueben
-
der var tre fotografier i kassen
små kvadratiske verdener i sort og hvidt
som måneaftryk en fuldmånenat, hvor al farve er suget væk
et lille barn i en hospitalsseng, siddende oprejst med sorte rande under øjnene
omgivet af grå farve
der var ingen dukkehuse
nogen havde savet benene af dem
puds fra det blødende sår piblede ud af ærmet på den lille striktrøje
-
billederne gled atter ned i kassen
var på ny skjulte, som når månen dækker sit ansigt bag natteskyer
takvingen blev kvast under hendes fodtrin
Explore posts in the same categories: Digte
3 maj, 2011 at 16:41
Åh min ven – jeg er vild med at læse det du skriver, også når det er lidt trist og sørgeligt.